Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen

Læs mere i denne artikel fra Vadum-Bladet
Klik her: Artikel om Galleri Gavlen i Vadum-Bladet august 2016


Galleri Gavlen 

Den korte version

Hvor har du navnet fra?

* Jeg er betaget af bogstavrim og mit arbejdsværelse er i husets høje gavl.
Værelset i gavlen har en skøn samling af kreative ideer og materialer til håndarbejde.
Galleri = samling 
Gavlen = værelset
Deraf navnet. 
 

Hvem strikker tøjet?

* Langt det meste strikker jeg selv.
Dog har jeg nogle dygtige strikkere til at teste mine opskrifter, inden de bliver offentliggjort.


Kan man bestille færdigt tøj hos dig?

* Jeg sælger færdige unika-modeller og modeller, som bliver til, når nyt design testes.
Det er disse modeller, du kan vælge mellem her i netbutikken.
Har du andre ønsker, er der mange gode strikkere, som tilbyder bestillingsstrik på Facebook.


Sender du nyhedsbreve ud?

* I øjeblikket sender jeg ikke nyhedsbreve ud.
Til gengæld gør jeg meget ud af at opdatere dig via Facebook.
Siden hedder Strik, smil og finurlige finesser.
Her finder du også tips og tricks til dit håndarbejde.

 

Var det dig, der blev omtalt i Hendes Verden?

* Ja, det er rigtigt.
I uge 31 2014 var der en artikel om mig og strik til Mødrehjælpen.
Læs mere om strik til Mødrehjælpen her:
Garn og dig: Strik til Mødrehjælpen

* Desuden var der en artikel om "mit" strikkehold hos Dansk Blindesamfund i uge 8 2015.
Hver onsdag samles flittige kvinder til strik, hækling, hygge og snak.
Der er to onsdags-hold hvert år.
Hver fredag samles et hold af ældre strikkere. De er mellem 84 og 92 år.
De har et ganske særligt sammenhold, hvor garnet er "den røde tråd"


 

Skriver du også artikler?

* Ja, jeg har bl.a. skrevet artikler til Gavstrik´s medlemsblad.

Dels om at dele glæden ved håndarbejde med andre.
Dels om hvad du skal huske på, når du vælger opskrifter til børn. 

Du kan læse mere om Gavstrik her

 


Galleri Gavlen

Der var engang en rar pædagog.
Det bedste hun vidste, var at gøre en positiv forskel i børnenes liv.

Sådan kan eventyret om Galleri Gavlen begynde.


Børn har været omdrejningspunktet i hele mit liv og min grundtanke er:
Børn skal have den bedst mulige barndom - for det er den vigtigste tid i hele vores liv.

Det har jeg arbejdet målbevidst med 
og kan se tilbage på mange fantastiske oplevelser med børn og deres familier.

HVAD har det med Galleri Gavlen at gøre??

Jo.... 


De seneste år har jeg været med i en kreativ gruppe.
Vi støtter Mødrehjælpen med strikket babytøj, legetøj og tæpper.
Sammen med andre flittige strikkere har jeg strikket kilometervis af garn
og forvandlet det til lækkert børnetøj.

Tøjet bliver afleveret til Mødrehjælpen, der giver det videre til babyer, som har brug for netop dette tøj.
Vi har et godt samarbejde med Mødrehjælpen, om at finde de rigtige størrelser og modeller.

Det, vi strikker er derfor det bedst egnede til netop den gruppe, der modtager vores tøj/legetøj.

Læs mere under Garn og dig, hvis du også vil strikke til de små.
 

Alt det "strikkeri" har givet mig lyst til at arbejde meget mere med design.
Især udvikling af nye modeller til børn.
Så nu skriver jeg mine egne opskrifter ... og sælger dem.

I mit arbejde med børn og deres forældre, har jeg fået mange smil, knus og glade oplevelser.
Det påvirker mit design = farver, humør og plads til leg.
Jeg designer gerne med et humoristisk tvist eller en "hov-hvad-var-det" oplevelse.

Se for eksempel vesten med hale her
 

Ord og sætninger, der passer til mig og mit design:
* Humør og glæde i hverdagen
* Smil og finurlige finesser
* Strikket tøj med indbygget humør
* Jeg designer med smil på læben og farver på hjernen
* Positive tanker til verdens vigtigste væsener: BØRN


Galleri Gavlens egne modeller er udviklet og testet i samarbejde med mine egne børn og børnebørn.
TAK til Aleyna, Vigga, Johanne og Deniz for at være både "forsøgskaniner" og sprælsk reklame.
TAK til deres mødre for kompetent respons og nye ideer.

Se de skønne unger i bøgerne:
Strik, smil og finurlige finesser
Hæklehalløj til de små

Design er som ”skruen uden ende” … der er ALTID en ny ide, der lige skal afprøves.
Det er et skønt og udfordrende arbejde.

Hilsen Edith

 

Aktivt rod og fisk på vej

Ultimate Web A/S
Marsk Marketing